"Henrik Bank har en god, fyldig og varm rockstemme. Men måske har Nashville-konceptet, imponerende som det er, bidraget rigeligt meget til, at pladens numre glider ind i den amerikansk-dominerede mainstream-lyd, som er så hyppig, når man zapper rundt i æteren. De engelske ord bliver for let lidt uvedkommende, og de fleste melodier lyder som noget, man har hørt i forvejen. Og som gammel folk-freak kan jeg ikke lade være med at savne mundharmonikaen og banjoen, dér midt i den pompøse jungle af ledsagende instrumenter".