Bøger / faglitteratur / vejledninger

Neglekunst : 30 trin for trin-designs til flotte negle


Beskrivelse


30 negledesigns med trin-for-trin instruktioner, råd om neglepleje og præsentation af redskaber og teknikker. Motiverne strækker sig fra "flowerpower-negle", geometriske mønstre til kranier og cupcakes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2014

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 29. sep. 2014

Bogen, der er i blødt bind, henvender sig primært til unge kvinder og piger, der søger inspiration til kreative, flotte og aktuelle negledesigns. Det kræver en sikker hånd, tålmodighed og særlige remedier at udføre de små neglekunstværker. Den farvestrålende forside, hvorpå 8 af bogens negledesigns kan ses, vil tiltrække målgruppen.

Bogens forfatter, Hannah Lee, er professionel negletekniker og har sin egen "neglekanal" på youtube.com. Med denne bog præsenterer hun 35 flotte negledesigns med trin-for-trin instruktioner, der ledsages af store, tydelige farvefotos; et for hvert trin. Forrest i bogen findes råd om neglepleje, og de redskaber og teknikker, der anvendes i bogen, præsenteres. Bogen koncentrerer sig om designs til fingernegle, men i flere tilfælde gives der også forslag til matchende designs til tåneglene. Så er det blot et spørgsmål om at beslutte, hvorvidt man vil give sig i kast med "flowerpower-negle", skakmønstre eller negle med cupcakes; der er noget for enhver smag. Bagerst i bogen findes et register.

Det er oplagt at sammenligne bogen med Geer-søstrenes flotte Nail Art fra 2013. Bøgerne ligner hinanden, både hvad angår stil, opbygning og layout, men kan fint supplere hinanden, for der er tale om forskellige designs, der alle vil interessere målgruppen. Desuden præsenterer Lee i denne bog designs til tånegle og det er nyt.

Flot trin-for-trin manual til de, der søger inspiration til at male smukke og anderledes negle, der skiller sig ud.



Informationer og udgaver