Bøger / faglitteratur til børn

Nem og naturlig makeup


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2001

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 26. apr. 2001

Forfatteren er professionel makeupartist, hun har været tilknyttet og skrevet til de fleste magasiner i Danmark, desuden laver hun kurser om makeup. I denne bog viser hun, hvordan man kan få et naturligt og smukt look med enkle teknikker, uden at man har nødt at ligne en supermodel, (selv om det virker, som om alle de viste ansigter tilhører modeller), og uden at det er nødvendigt at bruge hele dagen foran spejlet. Det drejer sig om, at få mest muligt ud af ens naturlige aktiver, og så øve sig igen og igen. Hun fortæller om de forskellige hudtyper og om hvilke hudprodukter, der passer til de forskellige aldre. En god makeup begynder med at af få huden til at se pæn ud, og derfor starter hun med grundlaget, foundation, derefter fortæller hun om øjenmakeup, læber, bryn og kinder for så at slutte ved pudderet. Der er forslag til makeup til både hverdag og fest. Bogen er fyldt med billeder, som supplerer teksten. Vi har stor efterspørgsel på Skønne ansigter, fra 1999, som er den eneste nyere bog vi har om at lægge en makeup, udover kortere afsnit i forskellige bøger, som f.eks. Ung, sund og skøn, 1996, og så damebladenes råd om makeup.