Morning phase
Beck
Emneord
Anmeldelser (4)
Pitchfork
d. 29. okt. 2013
af
af
Carrie Battan
d. 29. okt. 2013
"Night Time, My Time isn't the reactionarily somber anti-pop drag it could have been-instead, it's a smart Kelly Kapowski hair-whip and loud bubblegum-crack of a record that lends itself to compulsive listening".
Gaffa [online]
d. 17. mar. 2014
af
af
Nanna Jenner Jensen
d. 17. mar. 2014
"På singlerne You're Not the One og I Blame Myself fungerer Skys mere poppede numre nemlig utrolig godt. Særligt sidstnævnte med sit Prince-lignende beat. Også numrene Love in Stereo og 24 Hours sætter sig fast, hvor Haim-producer Ariel Rechtshaids fingre tydeligt kan høres. Til gengæld stikker det i en helt anden retning på numre som Kristine og Omanko, der mest af alt bare er mærkelig larm i mine ører, hvilket den uforståelige og reciterende sætning "Oh Japanese Jesus, come on. I'm givin' op for the Japanese Christmas" også vidner om".
Berlingske tidende
d. 2. dec. 2013
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 2. dec. 2013
"Midt i det enorme, udblæste lydbillede, der på eminent vis trækker på både punk, synthpop, industrial og new wave, leverer Sky Ferreira den ene fængende, tyggegummipoppede melodi efter den anden. Det er et stærkt fascinerende sammensurium, der løftes yderligere af Skys indædte vokalpræstation".
Information
d. 3. juni 2014
af
af
Ralf Christensen
d. 3. juni 2014
"»Vildt utidige powerballader som »24 Hours« og »Nobody Asked Me (If I Was Okay)« er totale bangers med nederen substans. »I Blame Myself« er en garage-klingende synthpop-kvababbelse med breakbeats på randen af et nervøst sammenbrud. Og så er der »Omanko«, der betjener sig ublu af pionerduoen Suicides paranoidt kværnende elektroniske rock'n'roll-puls. Eller »Kristine«, der synes at forene Phil Spectors wall of sound med Suicides metronom. Der er noget over den forpustede og overgivende og skingrende måde, som Sky Ferreira synger på, der forlener hendes poprock med noget vildt hudløst og sandpapirsskrabende intimt. Måske er det en ung dames alt for store erfaringsmasse, der gør Night Time, My Time til et mærkeligt opløftende mørke, lige så skramlet sat sammen som hendes karriere. Råt, uregerligt og alligevel til at synge med på".