Nina Bang

Nina Bang er en af kronjuvelerne i kvindekampens historie som verdens første kvindelige minister i den første Stauning-regering 1924-26. Hendes liv var fyldt med modsætninger: fra borgerlig, militaristisk opvækst til socialistisk, pacifistisk livsholdning. Ofte syg og svagelig, alligevel energisk og virkelysten som politiker. Og på trods af megen fremsynethed og mange forslag ingen reel politisk gennemslagskraft. Bogen beretter traditionelt og kronologisk om Nina Bangs liv og virke i afsnit hvor overskrifterne afspejler hendes udvikling: familien, læreren, socialisten, politikeren, ministeren. Teksten er sat enspaltet, med afsnitsoverskrifter i den brede margin. 13 illustrationer, de fleste samtidige portrætter, supplerer teksten, der kendetegnes ved en nøgtern, neutral tone og mange, korte helsætninger, som ved opremsninger udelader grundled. En irriterende vane fra forfatterens side, der sammen med bogens blanding af stort og småt og den lidt anonyme grundtone nok giver læseren mulighed for at gå i clinch med indholdet, men også giver et helhedsindtryk af manglende entusiasme, en konservativ, lærebogsagtig tilgang til stoffet, hvilket understreges af de få illustrationer og det meget lidt spændende omslag. En spændende person, der kunne have fortjent en bedre skæbne. Fagbog for overbygningen.

Læs hele vurderingen

Andet bind i en ny faktaserie Stærke kvinder om en kvinde som nok var stærk i troen, men samtidig var legemligt svag. Nina Bang er for de fleste kun kendt for episoden, hvor hun prøvede at trække Borgbjerg ned i kjoleskøderne, da han rejste sig til kongesangen ved en festforestilling i Det kongelige Teater. Ove Andersen argumenterer på bedste vis for, at hun også bør huskes for andet: kvindelig akademiker i en tid, hvor de kunne tælles på en hånd; marxist skønt opvokset i et konservativt hjem og politiker, skønt samfundet hellere så kvinder som mødre og husholdersker end som ministre. Skildringen er bredt fortællende, og det er en væsentlig pointe i bogen at fortælle, hvilke odds Nina Bang var oppe imod, bl.a. fik hun ikke sine første mange artikler i partiavisen trykt under eget navn, men blot et mærke, der ikke afslørede skribentens køn. Teksten er sat i en ret smal klumme, mens overskrifter og billed tekster er placeret i en bred margin. Bogen er sparsomt illustreret efter dagens standard, men billederne er velvalgte og glimrende reproduceret. Alt i alt er bogen nydelig, men uden megen spræl. Emnet hører næppe til de mest billetsælgende, men de unge - fra 13 år og op - for hvem kvindebevægelsen er støv og gammel snak kan her få sig en virkelig øjenåbner.

Læs hele vurderingen