Bøger / skønlitteratur til børn

Nissen går i børnehave


Beskrivelse


Billedbog. Karl Gustavs nisse er med i børnehave. Her opdager han legetøjsflyveren, og så går han på eventyr alene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2004

af

af

Tove Delica

d. 20. juli 2004

Forfatter og illustrator har lavet en lang række bøger sammen. Denne handler om et vellykket møde mellem barnets fantasi og virkelighed. Karl Gustavs lille nisse får lov at komme med i børnehave, hvis den kan blive i lommen. Men da nissen ser legetøjsflyveren, helmer han ikke, før han har prøvet at flyve. Hans vej mod målet bliver fuld af oplevelser og farer, idet han ufrivilligt inddrages i børnenes leg. Til slut lykkes det dog til hans store fryd. Da han lander midt i det farlige monsterfort, fortrækker han dog til køkkenet, og ender således til Karl Gustavs overraskelse i madkassen. Det er fin lille historie, der med afsæt i en genkendelig hverdag tager børns fantasi alvorligt. Teksten er ordrig og god at læse op for børn fra 3 år. Bogen er gennemillustreret af Lisbet Stevens meget karakteristiske, næsten svulstige tegninger, og viser børnehavens vrimlende liv, hvor læseren kan søge efter den røde nisse.