Musik / electronica

No statues


Anmeldelser (3)


Soundvenue

d. 25. okt. 2019

af

af

Sophia Handler

d. 25. okt. 2019

"Den danske supertrio AV AV AV har i årevis været kendt for deres originale, tunge og festlige house-ep'er, der er udkommet med jævne mellemrum siden debutsinglen 'All Good' blev blæst ud i æteren i 2014. Nu overrasker de tre producere Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad med et imponerende massivt debutalbum ... 'No Statues' er så fuldendt et album, at man nærmest (...) taber underkæben. Det her er lige præcis det album, som man ikke har turdet håbe på ville udkomme i det danske elektroniske klubmiljø ... Det over 50 minutter lange værk er en hyldest til fællesskabet, og med 'No Statues' starter AV AV AV et tiltrængt, musikalsk opgør mod individualismen. Der hersker en absurd dragende, dødsens alvor gennem hele albummets spilletid, men det er heller ikke uden humor. De 13 numre er den perfekte blanding af ond bas, melankolske synthmelodier og tøjlesløs gadagung".


Politiken

d. 6. dec. 2019

af

af

Simon Lund

d. 6. dec. 2019

"Ingen enkeltpersoner fortjener en statue, verdenshistorien er i fællesskab. Det er statementet i titlen på debutalbummet fra Av Av Av ... Den danske trio, der består af producerne Eloq, Ukwon og Dj Er Du Dum Eller Hvad, går selv forrest med en kollektiv kraftindsats, der dunker gennem klubnatten som et elektronisk eksprestog ... De abstrakte opbygninger er bjergtagende og insisterende, mens individualiseringens tidsalder får en rytme, alle kan danse til ... Ligesom budskabet bliver det melodisk lidt firkantet, hvilket måske gør det mindre fornøjeligt, men ikke mindre rigtigt".


Information

d. 19. nov. 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 19. nov. 2019

"No Statues hedder den danske trio Av Av Av's debutalbum ... Av Av Av består af Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad. De har lavet soundtracks til den danske Netflix-serie The Rain og til filmen Brakland ... Melodisk og harmonisk er det ikke det vildeste værk, men det har et klangligt monumentalt format, der får det til at føles yderst konkret og oplivende. Nærmest indigneret ... Det giver sig musikalsk [til] udtryk i en majestætisk elektronisk hyldest til folket på No Statues. Synthesizerne sitrer (...) Stemmer synger eller rapper tørt i ørerne på os, mens rytmerne bumler afsted med et damplokomotivs viljestyrke. Enorme synthesizere bygger fremmede verdener omkring jernbanesporene ... Inspirationer fra især den kosmiske mester Jon Hopkins er tydelige".