Bøger / skønlitteratur til børn

Noget andet


Beskrivelse


Billedbog. Noget Andet er anderledes and de andre. Han har slet ingen venner. Hver gang bliver han afvist med det samme svar: "Du er ikke som os. Du er noget andet. Du hører ikke til". Men en aften banker det på døren ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Noget Andet er et væsen af ubestemmelig art. Han ved, han hedder sådan, for de andre dyr vil ikke være sammen med ham med den begrundelse, at han er anderledes, han er noget andet. Bogenskorte historie om det vigtige i at se sig selv i de andre formår først at skabe medynk med det charmerende væsen for dernæst at vise hans mulighed for ikke bare at komme ud af den bedrøveligeensomhed, men også for selv aktivt at skabe rum for og fællesskab med andre. Den yderst korte tekst, der er sat med ret store, tydelige typer, giver kun de nødvendige kommentarer til billederne.Disse er i varierede formater fra hele opslag til flere i serie ned over siden. Det er letopfattelige, ukomplicerede, men alligevel ganske udtryksfulde billeder, der med enkle virkemidler domineretaf en glad, humoristisk holdning henvender sig bredt til aldersgruppen også længe efter, at bogen er læst højt inden skolealderen. Noget Andet lever så alt for alene i en hytte på toppen af et højtbjerg. En dag kommer etbesynderligt væsen til ham. Det er så skræmmende helt anderledes. Men så indser han, at den fremmede bare er Noget Helt Andet. De lever muntert sammen og gør senere pladstil det allerbesynderligste væsen, en dreng.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen

d. 18. dec. 2018

En billedbog om at være anderledes og uden for. Forsiden slår temaet fint an: Et lille laddent væsen, med store, fortabte øjne sidder og ser så ensom ud i en stor gul lænestol. Det er NogetAndet. Han har slet ingen venner, han er nemlig anderledes. Han prøver ellers ihærdigt at være ligesom de andre, men får altid det samme svar "Beklager. Du er ikke som os. Du er noget andet. Duhører ikke til." Da Noget Andet møder Noget Helt Andet, reagerer han først på præcis den samme måde - med en afvisning. Men pludselig op det op for ham, at det lille fremmede væsen er etspejlbillede af ham selv. Noget Andet og Noget Helt Andet bliver venner. Man kan nemlig godt være venner, selv om man er forskellige. Forskelligheden kan oven i købet være berigende for et venskab.Den forenklede, knappe, næsten rensede tekst står stærkt og virkningsfuldt. Den danner et godt afsæt for billedsiden, som illustrerer temaet på en indlevet, fantasifuld og visuelt spændende mådeder udvider tekst og føjer nyfacetter til. Billedkompositionen er original og varieret med mindre billeder i rammer sat ind i billedopslaget. Det giver en spændende "lag-på-lag" effekt. På densidste side er der tre i den gule lænestol: Noget Andet, Noget helt Andet og en dreng i midten. En fin måde at knytte tråden til virkelighedens og børnenes verden. En vellykket, oplagt billedbogbåde som oplevelsesog snakke-sammenbog fra 4-5 år.


Jyllands-posten

d. 26. juli 1994

af

d. 26. juli 1994



Informationer og udgaver