Henrik Cavling var reporter på Politiken fra 1880'erne, indtil han blev redaktør i 1905. I anledning af hans 25-års jubilæum udsendte han i 1910 en samling på 32 artikler. Ikke kun de "kæreste eller næstkæreste" men almindelig journalistik, artikler, skildringer, referater med mere. Det er disse 32 artikler der nu genudgives af Dansk Journalistforbunds forlag og med forord af Gert Smistrup. Cavling skabte om nogen den journalistik, der skulle finde genklang i fremtiden og som i 70'erne fik betegnelsen New Journalism. Selv om han ikke stræbte efter at skrive litteratur, var det journalistik med litterære virkemidler, både i den berømte reportage fra Danmarks sidste henrettelse (hvor der siden er rejst tvivl om, hvorvidt han overhovedet var til stede) samt i en fantastisk reportage fra retssalen, da Dreyfusdommen skulle afsiges. At han kunne være både lun og spids vidner hans herlige artikel om det stigende antal hundelorte i København om. Til tider lod han sig rive med af sin indignation og begejstring og glemte sagligheden, men det er fuldt fortjent, at Danmarks fornemste journalistiske hæderspris bærer hans navn. Hans sprog og frem for alt hans indsigtsfulde præg af tilstedeværelse i hver eneste af disse 32 artikler burde danne skole for moderne, personlig journalistik.