Bøger / faglitteratur til børn

Nordic walking for alle


Beskrivelse


Trænings-manual til motionsformen Nordic Walking, motionsgang med stave, som giver en effektiv træning af hele kroppen uden belastning af leddene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2003

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 7. nov. 2003

Nordic walking - eller gang med stave - er langsomt ved at blive en populær motionsform, også i Danmark. Stave forbindes normalt med vandring eller skiløb, men i starten af 1990’erne begyndte man at bruge dem også om sommeren. Det der adskiller stavgang fra for eks. løb er, at her bliver hele kroppen aktiveret, og da der ikke er nogen hop og derfor heller ikke nogen stød op gennem kroppen, bliver muskler, led og sener skånet. Derfor er stavgang velegnet til folk, der har skader, og også overvægtige vil kunne deltage i denne motionsform. Både nybegyndere og toptrænede vil kunne få noget ud af stavgang. Forfatteren til denne første bog på dansk om stavgang er den norske langdistance- og skiløber Ingrid Kristiansen Hun har dyrket det i mange år ved siden af sine andre aktiviteter og giver her en udmærket indføring i sporten. Hun fortæller kort om, hvad stavgang er, om de fysiske fordele og så selvfølgelig om selve teknikken, som er meget nem at lære. For selv om (næsten) alle kan gå diagonalgang, så sker der altså noget, når man får et par stave i hånden. Her er forslag til træningsprogrammer og en gennemgang af udstrækningsøvelser. Af udstyr kræves et par stave, som skal passe præcist til udøveren, ellers almindeligt sportstøj og løbe- eller travesko. Der er henvisninger til forhandlere af stave.