Bøger / faglitteratur til børn

Nordirland - mellem terror og håb


Beskrivelse


Om 25 års terror, konfliktens baggrund, Irlands frihedskamp, det delte Irland, borgerkrigen, baggrunden for fredshåbet samt perspektiver for fred i Nordirland. Tidstavle.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1996

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 15. jan. 1996

Denne nye bog i serien Det 20. årh.s historie handler om baggrunden for konflikten i Nordirland og om den våbenhvile og det fredshåb, som fra 1994 har præget den urolige provins. Forfatteren er bl.a. kendt fra en række andre fagbøger for børn. Bogen indleder med kort at beskrive de 25 års terror, der har præget Nordirland. Derefter hører vi om konfliktens baggrund og Irlands frihedskamp, der resulterede i, at øen til sidst blev delt. Derefter fortælles om den borgerkrig, som der reelt er tale om, der har raset de seneste 25 år. Et kapitel "Voldens fallit" ridser baggrunden for det nye fredshåb op, og til slut skildrer et afsnit perspektiverne for et kommende fredeligt Nordirland. Bagest tidstavle og register. Desuden indholdsfortegnelse. Bogens velskrevne tekst er sat i én spalte. Der er illustreret med relevante s/h fotos, kort, tabeller, m.m., og bogen ligner i øvrigt seriens andre bind i udstyr og layout. Simonsen har tilbage i 1979 udgivet en børnefagbog om Nordirland. Af nyere titler for børn og unge om emnet kan nævnes Lewis: Irland - et splittet land fra 1990 og den noget sværere Lütken: Nordirland : hvordan vold bliver et politisk argument fra 1986, men ingen af disse har naturligvis den nyeste udvikling med. Fra 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1996

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 15. jan. 1996

Bogen udsendes i serien Det 20. årh.s historie og indledes med en kort situationsrapport fra Nordirland, så læseren føres ind i emnet. Så følger en historisk gennemgang af det irske problem helt tilbage fra 1169, hvor Irland første gang blev erobret af England. Der er en fin linie i dette historiske rids, der viser modsætningerne og konflikterne mellem irere og englændere, mellem katolikker og protestanter, fattige og priviligerede. 800 år efter den første engelske erobring starter den krise, der nu endelig synes at være på vej mod en løsning, og denne 25 årige borgerkrig behandles i resten af bogen. Bogen er gennemillustreret med s/h fotos, kort, tegninger og tabeller, der støtter og underbygger teksten. Forrest indholdsfortegnelse, bagest tidstavle og registre. I tilknytning til bogen udgives en video. Bogen kan, som seriens øvrige titler, læses med udbytte fra 8. klasse og opefter og den vil være velegnet i historie og samfundsfag. På skolebiblioteket findes Lewis Irland - et splittet land i serien Brændpunkt fra 1990. Den har -bortset fra de seneste 5 års udvikling- stort set samme indhold og er af samme sværhedsgrad men med farve illustrationer og en mere indbydende layout.


Børn & bøger

Årg. 49, nr. 5 (1996)

af

af

Kim Sørensen

Årg. 49, nr. 5 (1996)