Bøger / faglitteratur / bibliografier

Nordjylland under Englandskrigen 1807-1814


Beskrivelse


Nordjylland under Englandskrigen 1807-1814 samler en række bidrag til denne mangefacetterede historie under det fælles tema "Krig og samfund - Danmark og Nordjylland 1807-1814". Bogens bidrag beskæftiger sig med såvel nationalhistoriske som regional- og lokalhistoriske aspekter, og både militære og civile forhold under krigen inddrages. Bidragene tager sigte på at indfange Nordjyllands særlige stilling under krigen, ikke mindst som følge af de nære forbindelser til Norge og Nordjyllands særlige rolle i forbindelse med forsyningen af Norge i krigsårene, og i kraft af områdets omfattende kystforsvar. Med Englandskrigen forplantede Danmarks historie sig til de nordjyske byer og til den mindste nordjyske flække, og hændelser i disse byer og flækker forplantede sig til Danmarkshistorien.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 16. nov. 2009

Til læsere som ønsker videregående viden om englandskrigen 1807-14.

Jeg er umiddelbart imponeret af dette værk, som ikke bare er en guldgrube af viden om englandskrigen både generelt og set i nordjysk perspektiv, men som også formår at formidle indbydende illustreret og alment tilgængeligt. Værket er blevet til i et dansk-norsk samarbejde med en række bidragydere på begge sprog og beskæftiger sig med både nationalhistoriske og regionale aspekter helt ned til de lokalhistoriske i Nordjyllands særlige rolle som forbindelsesled ang. forsyninger til Norge under krigen. Der indledes med en ualmindelig fin og forståelig analyse af baggrunden for krigen, hvor det følgende tab af Norge 1814 står som uundgåeligt. Senere kommer man ind på emner som kystbefæstning, handel, håndværk og landbrug, det landmilitære forsvar, kanonbådskrigen og udviklingen på de enkelte nordjyske lokaliteter. Videnskabeligt på forskerplan? Jo, men samtidigt også et værk, der illustrativt anskueliggør historikerens metoder, hjælpemidler og anvendelse af kilder.

Om emnet i relation til Nordjylland også Brød til Norge. Om krigen bredt fx Det venskabelige bombardement.

Et flot stykke dansk-norsk forskningssamarbejde har resulteret i et videnskabeligt detaljeret, men samtidigt også alment tilgængeligt værk om englandskrigen og Nordjylland 1807-14. I folkebiblioteket er målgruppen smal, men værket er dybdeborende og formår på glimrende vis at illustrere historikerens arbejde med hjælpemidler og kilder.


Jyllands-posten

d. 8. jan. 2010

af

af

Gerhardt Eriksen

d. 8. jan. 2010



Informationer og udgaver