Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Nordlys for første


Beskrivelse


En samling danske tekster bestående af korte historier og forskellige rim, remser og digte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2003

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 28. apr. 2003

Endnu en god bog i rækken af "Nordlys-bøger". Som de øvrige titler i serien indeholder denne antologi både ældre og nyere tekster samt et par tekster der er skrevet specielt til denne samling. Den ældste tekst er den klassiske Spørge Jørgen fra 1944 med et par af Storm P.'s oprindelige illustrationer. Blandt de øvrige forfattere der er repræsenteret kan nævnes: Benny Andersen, Halfdan Rasmussen, Gerd Rindel, Jens Sigsgaard og Kim Fupz Aakeson. Teksterne består af korte historier og forskellige rim, remser og digte. Teksten er sat i små blokke, og de enkelte sider fremtræder i et overskueligt og behageligt layout. I de tekster, hvor der ikke er benyttet originale illustrationer, er det Dorte Karrebæks fantasifulde streg der supplerer teksterne. Det er nok ikke alle elever i første klasse der kan læse bogen, men i en kombination med højtlæsning er det et fint tekstudvalg, der kan give udfordringer til både de gode og de mindre gode læsere. Bogen kan også benyttes til hyggelig højtlæsning for førskolebørnene derhjemme eller i skolen.