Bøger / skønlitteratur / roman

Nordværk : om en værnemagervirksomhed under besættelsen og menneskene omkring den


Beskrivelse


I forventning om et økonomisk eventyr træder to danske ejere dumdristigt ind i maskinfabrikken Nordværk med en entreprise på at reparere tyske BMW-flymotorer. De ser ikke sig selv som værnemagere, men fabrikken er et oplagt mål for sabotage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2020

af

af

Helle Winther Olsen

d. 16. mar. 2020

Baseret på historiske kilder fortælles historien om Nordværk i København, som var en af de forhadte værnemagervirksomheder under besættelsen - her i dramadokumentarisk form. For læsere med interesse i besættelsen og dens virksomhedshistorie.

Henrik Lundbak er historiker på Frihedsmuseet og fik ved et tip interesse for Nordværk og ikke mindst de tilknyttede folk. Nordværk var levendegørelsen af drømmen om det store virksomhedseventyr for de to ejere, en foretagsom fabrikant og en sagfører. De fik entreprisen med at reparere flymotorer for BMW - tyske jagerflymotorer. Romanen følger 360 grader rundt om virksomheden fra 1940-45: virksomhedsejerne, de skiftende bestyrelser, de økonomiske forhold, samarbejdet med tyskerne, de ansatte og ikke mindst fabrikkens sabotagevagtværn, der bestod af DNSAP folk og tidligere østfrontkæmpere. Engagementet blev skæbnesvangert for ejerne. Dokumentarromanen illustreres med historiske fotos og afsluttes med udførlig kildedokumentation.

En detaljemættet og interessant vinkel på besættelseshistorien om et virksomhedseventyr, som indebar vældige risici for de involverede ejere, der så deres udsigt til økonomisk vinding føre til udstødelse i det danske samfund og til besvær med besættelsesmagten. Bogen myldrer med personer; den kan opleves som lidt tør og faktabaseret, men vil blive værdsat af den seriøst historieinteresserede.

De forhadte skildrer værnemageri i en traditionel romanform.