Reflekterede essays om Norge og nordmænd og alt derudover. Til læsere af samtidslitteratur og essays.
Suzanne Brøgger skriver en række essays om Norge og om norske kulturpersonligheder som Jan Kjærstad, Åsne Seierstad og Karl Ove Knausgård. Hun stiller store spørgsmål som selve eksistensgrundlaget for livet og om rødder, der kan hjælpe én til at stå fast, når forandringens vinde blæser og manglen på dannelse og friheden ved at blive ældre. Forsiden er et foto af gråt vand og fjerne horisonter.
Stilen er på en gang henkastet og reflekteret, med vingesus og i forfatterens vanlige stil. Bogen er personlig og med holdninger, som altid i forfatterskabet. Dette er essayes/epistler/notater, der kan læses mere plukvist. Forfatteren turde være de fleste bekendt efter uafbrudt skriveri siden debuten i 1973 med Fri os fra kærligheden.
Essayet er en krævende genre, hvor de store perspektiver skal foldes ud i de små iagttagelser. Antropologens og kunstnerens blik skal blande med den forfattermæssigt skarpe pen. Fx Johannes Møllehave, Klaus Rifbjerg, Jørgen Leth og Carsten Jensen skriver også i den svære kunst med samme fokus på krydsfeltet mellem individet, samfundet og den overordnede udvikling.