Musik

Not the Messiah : He's a very naughty boy


Beskrivelse


A Monty Python comedic oratorio based on Monty Python's Life of Brian.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2010

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 23. juni 2010

For fans af de store populære orkesterkoncerter som de engelske The Proms, og Monty Python fans.

En koncert-dvd med Monty Python sange, klassisk opført med fx Monty Python medlemmet Eric Idle som dirigent for BBC's symfoniorkester i Royal Albert Hall i London. De andre af de nulevende medlemmer af Monty Python medvirker også i enkelte sange, men ellers er det professionelle sangere, der opfører kendte Monty Python klassikere som fx "Always look on the bright side of life". Mellem nummerene er der komiske indslag. Humoren veksler på ægte "pythonsk" vis mellem det enormt højpandede og meget lavkomiske. Kendskab til klassisk musik og musikhistorie er en fordel, da der er en del referencer og indforståetheder. Dvd'en er også en såkaldt spoof eller pastiche over Händels Messias og opstyltede oratorier generelt.

I samlingen med Monty Python udgivelser er denne i den jævne mellemklasse. Dvd'en er sjov, men kommer slet ikke på højde med de originale Monty Python-udgivelser. Af de tidligere Monty Python udgivelser er den der ligner Not the Messiah mest, Eric Idles musical Spamalot, som kun findes på cd i danske biblioteker.

En sjov og meget "Monty Pythonsk"-udgivelse, som dog mest er interessant for eksisterende fans, da den er noget indforstået.