Film / fiktion / thriller

Nothing but the truth


Beskrivelse


Journalist Rachel Armstrong har en historie klar, der skal skaffe hende Pulitzerprisen og måske vælte den amerikanske regering. Istedet anholdes hun af FBI og presses til at røbe sin kilde. Da hun fængsles, kommer hendes principper på en hård prøve.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2009

af

af

Jette Landberg

d. 9. dec. 2009

For interesserede i amerikansk politik, journalistik, retssager og en kvindes kamp mod staten. Henvender sig både til mænd og kvinder, der kan lide en både indviklet og nuanceret film.

Indenrigsjournalist Rachel Armstrong, spillet fint af Kate Beckinsale, får kendskab til, at en mor i hendes søns klasse er CIA-agent og forfatter til en rapport om en bombning i Venezuela på forkert grundlag. Rachel afdækker historien og øjner en mulighed for Pulitzer-prisen men arresteres i stedet af FBI, der lægger pres på hende for at få hende til at røbe sin kilde med henvisning til statens sikkerhed. Filmen beskriver dilemmaet mellem hensynet til familien og journalistens moralske kodeks om kildebeskyttelse. Plottet bygger delvis på en virkelig sag, den såkaldte Plamegate fra 2003, hvor en ambassadørhustru blev afsløret som CIA-agent. Instruktøren Rod Lurie har tidligere lavet politiske thrillers bl.a. The contender, 2002.

Der findes en del andre film om kvinder, der kæmper alene mod systemet og om journalister, der borer i farlige sager fx Pelikan notatet, 1993 med Julia Roberts og i nyere tid State of play, 2009 med Russell Crowe. Filmen her tager en vending væk fra helterollen, ikke så umiddelbart spændende mht. biljagter og den slags, idet Rachel aldrig modsætter sig anholdelse.

Et moralsk dilemma, der mere giver spænding på de indre linjer end umiddelbar action. Lidt indviklet politisk plot idet Valerie Plame-sagen måske ikke huskes af så mange her i landet.