Bøger / faglitteratur

Nu vender vinden : livsmod og langsomhed : om kunsten at skynde sig langsomt for at blive hurtigt færdig


Beskrivelse


Om at ændre sig selv og sit liv og samle tid sammen til fordybelse i en omskiftelig og foranderlig verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. feb. 2010

Kan formidles til alle, der gerne læser om selvudvikling og som søger nogle af de menneskelige værdier, som er vigtige ikke mindst i krisetider. Også for de livsfilosofisk interesserede, og ikke mindst som praktisk livsterapeutisk brugsbog.

Forfatteren husker jeg bl.a. fra et lunt-humoristisk foredrag. Det var noget med at finde "flow" i sit arbejdsliv. Filosof, forfatter og foredragsholder John Engelbrecht (f. 1947) skriver en finurlig livsfilosofisk bog. Som inspiration og ikke mindst som praktisk arbejdsbog. Bogen er illustreret med maritime billeder, af fugle på træk og med drivtømmerkunst. Begavet sat sammen med tekst til en bog jeg faktisk tror på magter det svære, at træne det man kan kalde vores livsoptimisme. Som indledningen positivt poetisk lyder: "Livet kan blive en smuk rejse". Om bogens motiv skriver JE bl.a. i forordet: "Bogen er tænkt som en brugsbog, en slags selvhjælpsterapeutisk metode til at ændre livsstil ud fra en dyb længsel efter at komme hjem til sig selv og leve et autentisk liv". Bogen giver i hvert fald mig et sug i maven og en lyst til at arbejde netop med det der ene liv vi hver især er givet.

Der er mange andre bøger om selvudvikling, men denne bog magter faktisk at mikse det intellektuelle livsfilosofiske med det praktisk terapeutiske.

Selv om hylden med selvudviklings-bøger bugner, er her absolut en meget sympatisk og bred anvendelig livsterapeutisk bog med vigtige budskaber om "livsmod og langsomhed".