Romanen starter og slutter i det nu, hvor 17-årige Nikolaj i 1991 med en kniv i hånden råber: 'Dræb de fejlfarvede'. Imellem de to afsnit fortælles fra Nikolajs slægtshistorie. I ældre tidoverleveredes markante begivenheder i slægtens historie mundtligt fra generation til generation, og havde Nikolaj fået sin slægts historie fortalt, ville han have set, hvor tilfældige og snørkledeog tragiske og komiske og ikke mindst fejlfarvede hændelser, der bestemte sammensætningen af de gener, der blev til ham. Det hele starter med tipoldeforældrene omkr. 1850 og så følges i korteafsnit med fængende overskrifter nedslag de i 32 aners liv og forhold. Det erbleveten medrivende samling skæbneanekdoter, med Gud som den egentlige forfatter. De har ikke bare bud til folkeskolensældste klasser, men også til voksne. I et yderst nøgternt og stramt konstaterende sprog fortælles om glædelige og sørgelige hændelser, så det bliver alment og betydningsfuldt. Med en enkelt sætningkan et menneskesgrundstemning og grundholdning til tilværelsen karakteriseres, men altid med en mild humor, der skaber overbærenhed også med de mindre tiltalende træk. En slægtstavle med fødselsårbagest i bogen er yderst nyttig til at holde styr på personerne.