En teoretisk grundbog for socialt arbejde. Vil blive anvendt i undervisning på de videregående uddannelser indenfor det sociale og sociologiske felt.
Meget af det sociale arbejde, der udføres, er karakteriseret gennem praksisviden. Bogens intention er at integrere teori og praksis ved at udvikle en ny måde for socialarbejderne (socialrådgivere, pædagoger o.a.) at reflektere over egen praksis. Bogen baserer sig fundamentalt på Luhmanns teorier om sociale systemer, men inddrager mange andre teorier. Den anskuer temaer som hjælp/ikke-hjælp, konformitet/afvigelse og konflikt/magt ud fra overordnede teorier om samfund og individ. Praksisgrundlaget er interviews med familiebehandlere, der er en del af forfatterens ph.d.-afhandling. Bogen er på et højt abstraktionsniveau og fordrer et godt kendskab til teoriapparatet. Det er derfor en bog, der vil blive brugt dels i en undervisningssituation, dels som grundlag for andet forskningsarbejde.
Supplerer På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde, 2004 og Modeller i socialt arbejde, 2006.
Et forsøg på at udvikle en teori for socialt arbejde, der integrerer teori og praksis, og således bliver en ny metode til at reflektere over egen praksis.