Til de læsesvage unge, der holder af historier om kærlighed og venskab, sådan som det kan opleves af en helt almindelig 19-årig dreng.
Letlæst bog om drengene Magnus, Mikkel og Anton, som bruger deres aftener på at spille Playstation. I weekenderne bruger de alle deres penge på øl i byen. Det hele går godt indtil de møder pigerne Emma og Signe. Magnus og Anton bliver begge forelskede i Signe og det smerter Anton, at Magnus løber med sejren og det er ikke nemt længere at være sammen og spille spil. En fest bliver spoleret, da jalousi bliver altoverskyggende, men Anton kommer over det og finder ny kærlighed. Det er en historie om en almindelig 19-årigs tanker, den svære kærlighed og om et ganske almindeligt familieliv. Hurtigt læst. Der medfølger en cd, hvor bogen er indlæst.
Mest af alt kommer jeg til at tænke på Bjarne Pedersens Bøllevinger og efterfølgeren Uden for festen. Blodbrødre af Folke Møller handler ligeledes om drenge og når venskabet bliver sat på prøve.
Letlæst bog for unge om livet i en drengekrop. Fin historie for målgruppen om den situation de selv kan stå i, når kærligheden begynder at betyde mere end drengevenskabet.