Bøger / skønlitteratur / roman

Og hun levede -


Beskrivelse


Efter mange års ægteskab bliver Gitte forladt af sin mand. De næste par år er svære, inden hun finder en ny ægtefælle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2004

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 29. nov. 2004

Og hun levede er forfatterens første roman, og der er ganske gode takter. Hun fanger læseren straks fra start med fortællingen om Gitte, der er blevet alene. Med bagsideteksten in mente var jeg overbevist om, at hun havde mistet sin mand ved en ulykke, men de var blevet skilt! Det er en ganske forfærdelig oplevelse for Gitte, der altid har været hjemmegående, nu skal hun pludselig klare sig alene, finde job og bolig, også omgangskredsen ryger sig en tur. Så starter en tour de force gennem de næste år. Hun bliver voldtaget, finder en ny kæreste, som viser sig at være alkoholiker, de bliver gift, han bliver tørlagt og dør. Det er i korte træk handlingen i bogen, der ender med, at Gitte slår sig ned i Spanien mange erfaringer rigere. Jeg synes desværre ikke at de gode takter fra starten holder bogen igennem, Personerne er overfladisk beskrevet, sproget, der bliver lagt i munden på bogens personer, virker sine steder noget utroværdigt, alt i alt ender det med at være en noget jævn bog om endnu en kvindeskæbne, der må gå så gruelig meget igennem før livet bliver værd at leve.



Informationer og udgaver