Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Og så lige før jul : og andre julehistorier : en juleantologi


Beskrivelse


En anderledes juleantologi med sørgelige og lidt uhyggelige historier. Ingen julehygge og søde små nisser, men i stedet historier om alt fra jordens undergang, hjemløse og kristningen af Danmark til syge, bortrejste eller fordrukne forældre. Med oversigt over klassetrin og oplæsningstid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 16. aug. 2011

Antologien egner sig til højtlæsning både hjemme og i skolen. De enkelte noveller er aldersinddelte med klassetrin bagerst i bogen og spænder fra 0. til 7. klasse. Denne aldersopdeling vil også være en god vejledning for forældre, der skal udvælge en historie til højtlæsning.

Forlaget Cadeau har her samlet en anderledes juleantologi skrevet af forlagets forfattere. Novellerne er sørgelige og lidt uhyggelige og handlingen spænder vidt lige fra jordens undergang, hjemløse og kristningen af Danmark til syge, bortrejste eller fordrukne forældre - et hvert barns skræk. Selvom alle novellerne ender med et lille håb, er her ingen nisser eller glad julestemning. Novellerne svinger en smule i kvalitet, men rummer dog nogle rigtige perler som fx Den lede stjerne af Patrick Leis, som også har illustreret antologien med smukke tegninger, som dog bringer tankerne hen imod spøgelseshistorier og fantasy.

Den sørgelige julestemning kendes allerbedst fra Den lille pige og svovlstikkerne og mange af bogens noveller rammer denne ganske godt. Enkelte noveller forsøger at nyfortolke gamle sagn, skræmme med monstre eller give børnene historisk viden og dette findes meget bedre andre steder.

Biblioteket bugner af gode højtlæsningsbøger til julehygge både hjemme og i skolen, men denne antologi tilbyder med sin sørgmodige indgangsvinkel en anderledes indgang til højtiden og vil måske formå at få børn (og voksne) til at tænke over, hvor heldige de fleste af os egentlig er i dagens Danmark.