En roman for alle der holder af velskrevet nutidig litteratur. Da romanen behandler følelser som sorg, tab og fremmedgjorthed er den velegnet til læsekredse. Endvidere er synsvinklen for en stor del datterens, og jeg tror, at mange unge piger vil synes om at læse, hvordan barnet er både tilskuer og deltager i forældrenes krise. Forsiden virker dyster, men bagsiden formidler indholdet godt.
Det er den chilensk fødte, norske forfatters første roman på dansk. Han har udgivet flere prisbelønnede romaner og digtsamlinger. Denne har fået norske P2s lytterpris. 17-årige Marita åbner bogen ved at fortælle om et besøg hos faren i USA, hvor efter hun, overlappende med en alvidende fortæller, beretter historien om sine forældres liv. Amerikanske Johnny og norske Kari mødes i 1956 i New York, bliver gift og får to døtre. Alt er lykkeligt, indtil pigerne dør ved en ulykke. Forældrene har ingen skyld i ulykken, men kan ikke leve med sorgen. De flytter til Norge og får en datter mere, men kan ikke nå hinanden. Johnny savner nærheden til Kari, længes hjem og finder styrke i musik, især Bruce Springsteen. Sproget er stramt, poetisk og udtryksfuldt. Enkle sætninger på amerikansk-engelsk er ikke oversatte og understreger sprogets betydning for at føle sig hjemme.
Det første jeg tænker på og Det dyrebare er andre gode romaner om tab og sorg i familien.
Romanen fortjener mange læsere både for den gribende historie og for det gode sprog, der løfter det tragiske til det mulige liv.