"Den lettere kontrollerede galskab i tonerne skal bestemt roses og den, atter en gang, insisterende vilje til at være sin helt egen sangfugl blandt alle de andre derude, efterlader mig også kun med flettet næb og anerkendende nik. Den samlede dom herfra må dog blive, at Oh Boy, sin charme, energi og længde til trods, er et lidt for krævende bekendtskab til, at det for alvor folder vingerne ud og fløjter i sync -".