Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Ohiyesa : en dakota-indianers drengeår


Beskrivelse


Indianerdrengen Ohiyesas (f. 1858) erindringer om sin tidligste barndom og ungdom blandt sioux-indianerne, først i Minnesota og senere på de nordlige prærier, hvortil han flygtede sammen med stammen efter opstanden i 1862.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Kan læses bredt af alle som interesserer sig for indianere og naturfolks historie. Oplagt til en skoleopgave fra og med folkeskolens ældste klasser.

Dakota-indianeren Ohiyesa (1858-1939), også Charles A. Eastman, fortæller her om begivenhedsrige drengeår som indianer. Han får både en traditionel indiansk uddannelse af sin bedstemor "Hemmelig Medicin" og en såkaldt kristen hvid mands opdragelse og uddannelse som læge. Er også politiker og altså forfatter. Han skriver 9 bøger om indiansk kultur, hvor flere er kommet på dansk. Ohiyesa indleder sin fængslende fortælling så det må rykke i enhver skabsindianer: "Hvem har ikke som dreng en gang ønsket, at han var indianer og kunne leve det frieste liv i verden?" Ohiyesa fortæller levende nærværende om det at være indianer på godt og ondt. En række dejlige indianerfortællinger, fx i "Den leende filosof", hvor Ohiyesa gør op med myten om den tavse indianer uden humoristisk sans. Vagn Lundbys efterord er tankevækkende. Han fortæller, hvorfor vi netop i dag, måske mere end nogensinde har brug for naturfolkenes filosofi og måde at anskue verden på.

1.udg. 1975 under titlen Ohiyesa : en sioux-indianers drengeår. Den nye udgave har ikke som 1. udg. forord af Henrik Ringsted, men i stedet efterord af Vagn Lundbye. Der findes også en tidligere udg., med samme oversætter, men på et andet forlag, helt tilbage fra 1913 under titlen: Indianerdrengen Ohiyesa.

Unikke biografiske indianerfortællinger, der i høj grad holder også i dag.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jens Bråten

d. 19. dec. 2018

Ohiyesa (Den sejrende) er det indianske navn på en sioux-indianer, som i denne bog skildrer sine drengeår. Historien er henlagt til Minnesota-området i årene 1858-1872. Efter et sammenstød mellem indianere og hvide blev Ohiyesa som 4-årig skilt fra sin fader. En onkel tog sig af drengens opdragelse, og det er om denne periode, der berettes. Vi hører om indianernes jagter, om lege og sport, sukkerfremstilling og rishøst, religiøse fester, om livet på prærien og i skovene, om sammenstød med fjendtlige indianerstammer, samt om en række sagn og historier. Beretningen rummer både spændende og poetiske indslag. Ohiyesa bliver i 1872 forenet med sin fader, bliver døbt Eastmann og bliver senere embedsmand i Washingtons kontor for indianeranliggender. Bogen indeholder en række kulturhistoriske oplysninger fra den periode, hvor "det Vilde Vesten endnu var virkelig vildt". Den kan læses af såvel større børn som voksne. På dansk findes af samme forfatter: Eastmann: Indianerne og dyrefolket.1914 og Indianerdrengen Ohiyesa. 1913. Ingen illustrationer.


Ekstra bladet

d. 30. jan. 1976

af

af

Vagn Lundbye

d. 30. jan. 1976


Berlingske tidende

d. 10. maj 1976

af

af

Tage Taaning

d. 10. maj 1976


Weekendavisen

d. 7. maj 1976

af

af

Virtus Schade

d. 7. maj 1976


Politiken

d. 14. maj 1976

af

af

Erik Thygesen

d. 14. maj 1976


Aalborg stiftstidende

d. 15. nov. 1976

af

af

Lars Borberg

d. 15. nov. 1976