Billedbog med en sød og spøjs historie om den 2-3-årige Olivia, der er "plasteroman", hvis det da hedder sådan, når man er vild med at sætte plaster på nærmest alt. Olivia bruger plaster mod alskens egne småskavanker, og også legetøjet, bamsen og dukken får mængder af plastre på. Om en handling kan man knap nok tale, det er snarere en præsentation af en række små situationer, hvor Olivia tyr til plasterets helbredende virkning. De to ophavskvinder har tidligere præsenteret sig med Sådan blev jeg til fra 2004 i samme muntre stil. Mindst halvdelen af bogens charme ligger i de skægge og søde tegninger af den lille Olivia og hendes legetøj. Et omgivende miljø er der ikke noget af, og forældre eller i det hele taget andre levende væsener er absolut fraværende. Det er ikke så meget en samtalebog som en "feel-good"-bog, man kan grine lidt af i fælleskab mellem forældre, bedsteforældre og Olivias jævnaldrende.