Titlens jeg præsenteres på forsiden som 'Paulo, gadebarn, 11 år' - og med billede på baggrund af en natblå himmel. Læseren følger ham gennem et par år i Lissabon, fra han er nødt til at stikkeaf hjemmefra og til han erkender, at det er på tide at ændre sit liv; ellers er fremtiden stoffer, prostitution og måske - som for hans bedste ven - en brat død som 14-årig. Det hele virkerautentisk og med passende lokalkolorit; forf. fortæller godt og ligefremt om gadebørnenes barske liv, om enkelte dage med sorgløshed og små glæder og især om Paulos varme venskab med en lidt ældredreng. Historien er rørende uden at være sentimental, og her er ikke den lammende håbløshed som i mange lignende beretninger fra den 3. verden. Lissabon er sikkert som de fleste andre europæiskestorbyer for dem som lever på bunden - og med den opmærksomhed, der er omkring gadebørn, kan andre børn nok finde Paulos liv vedkommende. Bogen kan læses fra 1011 år og vil også være egnet tiloplæsning; desuden er denoplagt som supplerende skønlitteratur.