En tænksom og letlæst jegfortælling, som foregår i en måned af en 13-årig piges liv. Det særlige ved pigen Lotte er, at hendes mor er død ved en trafikulykke, og at hun i bogen opholder sig på Svalbard. Normalt bor hun i København hos sin far, men hans arbejde gør, at hun skal passes hos sin moster, onkel og jævnaldrende fætter. Lotte har et lille, men godt bagland, og morens død er blevet snakket igennem. Men selvom hun forsøger at spille sej, så kredser hendes tanker hele tiden om moren. Lotte og fætteren tiltrækkes lidt af hinanden, og da han vil vise sig på en forbudt sejltur, tvinges de af vejret til at sidde en nat på en klippe. Af bare angst nedbrydes Lottes forsvar, og hun får for første gang grædt ordentligt ud. Men de reddes heldigvis, og det er nok en lidt gladere pige, som rejser hjem. Bortset fra sejlturen er det ikke en dramatisk bog. Meget foregår i Lottes tanker, og selvom de kan være triste, får man alligevel et indtryk af en helt normal pubertetspige med grineflip, hang til Michael Jackson og spirende interesse for drenge. Bogen er fuld af mange, gode og modne beskrivelser af livet og naturen på Svalbard. Sproget er enkelt og friskt, og den kan læses af modne piger fra 11 år. Sidst udkom i (97/40) Danserinden fra Ishøj af samme forfatter.