Spil / computerspil

Omerta - city of gangsters


Beskrivelse


Strategispil. Som nyankommet til 1920'ernes Atlantic City, skal man opbygge sit eget gangster-empire. Hyr håndlangere og brug dem til at røve butikker, lagre og hente informationer. Desuden skal der opbygges legale forretninger, der kan bruges til hvidvaskning af sorte penge. Spillet er i realtime, men undervejs kommer det til turbaserede skydekampe mod bl.a. rivaliserende gangstere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2013

af

af

Thomas W Jensen

d. 1. feb. 2013

Xbox 360. Realtime strategispil, for de der interesserer sig for gangster/mafia-historier. PEGI er 16, hvilket fint svarer til alderen for målgruppen, bl.a. på grund af en del engelsk tekst. Sværhedsgraden kan justeres på tre niveauer.

Som nytilkommet italiener til Atlantic City i 1920'ernes Amerika, skal man i Omerta - city of gangsters starte sin kriminelle løbebane fra grunden af. Hurtigt tilbyder håndlangere deres hjælp til at opbygge ens gangster-syndikat. Der skal røves bryggerier og lagre, hvor man så efterfølgende kan sælge tyvegodset. Desuden skal man opbygge legale forretninger, der kan bruges til hvidvaskning af de sorte penge. Men det sker ikke uden at bl.a. konkurrerende gangstere blander sig, hvilket kan føre til skydekampe. Bortset fra de turbaserede skyderier, foregår spillet i real-time. Hver person i spillet har forskellige egenskaber i kategorier som fx intelligens, mod og hårdførhed. Spillet indeholder i alt 20 distrikter, hvor man skal opbygge sin forretning. Real-time strategidelen til trods er der en del ventetid i spillet, og det tager tid, før man lærer de rigtige manøvrer at kende. Der er dog en god tutorial, der guider én ind i spillet. Grafikken er ret overfladisk, men fanger steningen fra 1920'erne fint. Mulighed for onlinespil og multiplayer i Co-op.

Der findes masser af spil, der omhandler gangsterlivet, som fx The godfather og Mafia men ingen, der i den grad har nærværende spils strategiske vinkel.

Et ikke helt vellykket spil, men måske kan spillets alternative gameplay tiltale strategispillere, der ønsker at spille et niche-spil.



Informationer og udgaver