Musik / rock

Omfartsvej


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 13. nov. 2020

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 13. nov. 2020

"Ikke alle sangene på albummet er lige overbevisende, og Peter Wangel forekommer stadig lidt søgende i sin tilgang som tænksom sangskriver. Men det kompenserer de mere vellykkede af sangene så rigeligt for. Og vigtigst af alt så har Peter Wangel noget på hjerte, som han fint formidler på sin egen poetiske facon ... Det er absolut Peter Wangels stærke side som sangskriver, der gør albummet til mere end blot en interessant solodebut".


Politiken

d. 4. dec. 2020

af

af

Kim Skotte

d. 4. dec. 2020

"Peter Wangel har tidligere lavet sprød engelsksproget pop, hvor musikken har været mere anonym end følelserne, men hans første dansksprogede album ' Omfartsvej' er et overrumplende opbrud ... Fornemt fødselsforløst af Nikolaj Nørlund som producer og sparringspartner er 'Omfartsvej' blevet et album, hvor de musikalske rødder peger i retning af både Nørlunds egne udgivelser og tidlig electropop ... På sin selvbestaltede omfartsvej kører Wangel med slukkede lys og tårnhøj promille igennem en tilværelse fuld af revner og sprækker, nervemedicin, opiater og endorfiner. Er det kun mørket, der trænger ind igennem sprækkerne eller er det, som Leonard Cohen hævdede, også netop der lyset slipper ind? Svaret på 'Omfartsvej' synes at være begge dele. Stærke tekster, gode melodier, frugtbar produktion og en stemme, der både kan synge sig selv op til dåd og ned i et kulsort hul".


Jyllands-posten

d. 31. jan. 2021

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 31. jan. 2021

"Peter Wangels album 'Omfartsvej' er blevet til i samarbejde med sanger, sangskriver, producer og pladeselskabsindehaver Nikolaj Nørlund, og de to deler tydeligvis en interesse for poetiske danske sangtekster".


Weekendavisen

d. 18. dec. 2020

af

af

Klaus Lynggaard

d. 18. dec. 2020

"Peter Wangel [har] med Omfartsvej fundet et stærkt og særartet udtryk, selvom lytteren lige skal vænne sig til, at hans stemme minder pænt meget om Nikolaj Nørlunds. Sidstnævnte har i øvrigt både arrangeret og produceret pladen på et niveau, der gør den til en ren fryd at lytte til ... Wangel har en baggrund i den elektroniske musik, men er her sprunget ud som klassisk trubadur med akustisk guitar, noget på hjerte og et formsprog at have det i ... Pladens i alt ti sange udgør en melankolsk cyklus, der pendler frem og tilbage mellem forladthed og desillusion, rådvildhed og længsel i en stribe stramt velskrevne tekster, der bevarer både sigte og klarhed uden at sætte det poetiske over styr ... Musikalsk er det virkelig gennemført at lytte til".