Til de mange læsere af politiske biografier, der tilmed får den fortalt af den biograferede selv.
Bertel Haarder fortæller i sine erindringer om sin opvækst på en højskole, og om hvordan bevægelsen har præget hans liv som politiker med mod og lyst til at gå mod strømmen og den herskende mening. Hans opposition har bl.a. været rettet mod 1970'ernes ny-marxister, embedsmandsvælde og fagforeningstyranni. Han følger op på de kontroversielle synspunkter, han som flittig og idérig politiker har udfoldet i sit politiske forfatterskab, og når oftest til den måske ikke overraskende konklusion, at eftertiden har givet ham ret. Den velskrevne bog har mange personlige karakteristikker og anekdoter om politiske med- og modspillere. Haarder har i flere perioder været tæt på, eller en del af magtens inderkreds, og han kan bidrage med nye vinkler på magtspillet i afgørende situationer i dansk politik. Erindringerne springer noget i tid, men Haarder bebuder at han i et kommende bind vil koncentrere sig om tiden efter 1982.
Den flittige Haarder er forfatter til og redaktør for adskillige politiske debatbøger, lige fra Statskollektivisme og spildproduktion, 1973 og til Verdens bedste folkeskole?, 2005.
En velskrevet erindringsbog af Bertel Haarder, med hovedvægten på hans politiske virke, og med påvirkningen fra højskolebevægelsen som en rød tråd gennem fremstillingen.