Bøger / faglitteratur / ordsprog

Ordsprog fra hele verden


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 14. nov. 2005

Det er en meget omfattende samling ordsprog, redaktør Ole Knudsen gennem mange år har samlet sammen, bogen rummer ca. 10.000 af slagsen. Knudsen fortæller i forordet om samlingen, at den "består primært af gamle certificerede ordsprog, men enkelte fra de sidste 500 år har dog sneget sig ind". Bogen er meget enkelt organiseret, og det gør den nem at benytte for talere og andre citatjægere. Ordsprogene er ordnet under emnegrupper, således at ordsprog med begrebet kærlighed som det centrale samles i emnegruppen "Kærlighed". De enkelte opslagsord er ordnet alfabetisk, og via det afsluttende alfabetiske register kan man så finde frem til den side, hvor emnegruppen er optrykt. Bogen kan selvfølgelig også bruges som bladrebog med masser af perler. Et par fra bøgernes verden: "Hellere barfodet end bogløs", men dog gælder det: "Der findes ingen værre tyv end en dårlig bog". Værket er bredt funderet med ordsprog fra hele verden, og det er en oplagt og solid mulighed, hvor man fx ønsker at supplere de eksisterende samlinger.


Information

d. 13. dec. 2005

af

af

Kristen Bjørnkjær

d. 13. dec. 2005