Som i de foregående to romaner er også hovedpersonen i Lars R. Stadils nye roman en mandlig akademiker, der befinder sig i en eksistentiel krise. Historikeren Henrik Bøje ser resigneret livet passere forbi uden at have fundet hverken sig selv, eller en social identitet med arbejde og familie, og derfor har han slået sig på skepticismen, ("intet er skønt eller hæsligt. Intet er rigtigt eller forkert. Intet er sandt."), som livsgrundlag og filosofisk "overbygning". Altsammen indtil den dag hvor en gammel studiekammerat ringer og tilbyder ham nogle ledige timer på universitetet mod at han til gengæld påtager sig en lille opgave som privatdetektiv. Hvad der i første omgang lader til at være en banal sag om utroskab viser sig at dække over lyssky og kriminelle aktiviteter omkring forfalskning af kendte kunstværker, og hovedpersonen hvirvles ind i en række voldsomme begivemheder, der forvandler ham fra iagttager og relativist til et aktivt handlende menneske. Som antydet er der mange lag og parallelle spor i romanen: En spændingshistorie - med alle de til genren hørende virkemidler - , en psykologisk udviklingshistorie og et filosofisk lag, der drejer sig om identitet og virkelighedserkendelse. Romanens svaghed er at den ikke får disse lag tilstrækkeligt godt og troværdigt integreret i hinanden. Især virker kriminalhistorien alt for tynd og udvendig i forhold til det etiske og moralfilosofiske projekt, hvor LRS tydeligvis har investeret det meste af sit engagement og talent. Næste gang bør han satse helt og fuldt på det.