Bind 4 af Poul Hartlings erindringer Bladet i bogen handler om hans tid som FN's flygtninge højkommissær (UNHCR) i Geneve. Bogens kapitler er skitsemæssige indtryk af det meget alsidige ogspændende arbejde, det er at være leder af FN's flygtningearbejde. Hartling beskriver sin første ankomst til Geneve, flygtningearbejdets struktur, de mange rejser, han har måttet foretage, bl.a.til det sydlige Afrika, Kina og Mexico. Han omtaler den glæde, det var at modtage Nobels fredspris i 1981, og sit eget arbejde med Nansen-medaljen, og endelig har han nogle betragtninger omFN-maskineriet, om flygtningeproblemerne i almindelighed og nogle personlige slutbemærkinger. Som i bind 3 er der i øvrigt kun ganske få personlige bemærkninger, fx om en sprængt akillessene.Vægten i bogen ligger i beskrivelsen af arbejdet og den offentlige tilværelse. Alligevel er bogen langt fra højkommissariatets historie, men den giver et indtryk af Hartlings indsats på deninternationale arena som en respekteretFN-funktionær. Hans tro på FN er uomtvistelig - "Hvis FN ikke var, måtte man straks skabe det", siger han. Bogen anbefales på linie med de øvrige bind.Tilsammen giver de 4 bind et billede af en alsidig, internationalt anerkendt dansk politiker.