Musik / rock

Oui oui, si si, ja ja, da da


Anmeldelser (5)


Soundvenue

d. 29. okt. 2012

af

af

Mikkel Røddick Christensen

d. 29. okt. 2012

"For meget af pladen domineres af kedelig voksen pub-pop, der kun momentvis er humoristisk og iørefaldende ... En ny 'Our House' er der ikke på albummet, men mindre kan vel også gøre det. Og formålet med pladen er måske heller ikke ligefrem at bevise Madness' fortsatte musikalske relevans, men snarere at holde gryden i kog".


The guardian

d. 28. okt. 2012

af

af

Ally Carnwath

d. 28. okt. 2012

"Age and passing time get the odd look-in on the 10th Madness album ... Best is the woozy Powder Blue, which belongs in a fine Madness tradition of finding transcendence in the everyday".


Gaffa [online]

d. 29. okt. 2012

af

af

Pelle Sonne Lohmann

d. 29. okt. 2012

"På La Luna leger Madness med latin-genren uden synderligt held. Det lyder simpelthen mere som en pastiche end et nummer, hvor bandet har hjertet med.Derindimellem finder man en række mere typiske Madness tracks, uden det store spræl i hverken tekst eller levering. Albumlukkeren Death of a Rudeboy er til gengæld et fremragende og velsvingende stykke ska, hvor blæserne får lov til at stå skarpt og fylde noget. Også singleforløberen My Girl 2, der er både poppet og catchy, bør fremhæves som redningsplanker på et ellers trivielt og lunket udspil".


NME

d. 26. okt. 2012

af

af

Ben Hewitt

d. 26. okt. 2012

"Oh, cruel irony, thy name is Suggs. "Communication is a skill you must acquire... it is essential", he gurns on 'How Can I Tell You?' ... it's time to hang it up for good".


Berlingske tidende

d. 27. okt. 2012

af

af

Lars Rix

d. 27. okt. 2012

"Især albumåbneren, den fængende »My Girl 2«, rammer rent og lyder som klassisk Madness uden at være fanget i en tidslomme, og det samme gælder calypsoen »La Luna«, der sætter en tyk streg under, at Madness ikke har glemt legen med genrerne. Til gengæld mister man lidt af tempoet og intensiteten på den tunge og lidt for trampende »Misery«".