Bøger / faglitteratur

Overgangen mellem børnehave SFO/fritidshjem og skole


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2004

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 23. juni 2004

Denne bog er et kort, let og overskueligt materiale, der viser metoder til iværksættelse af samarbejdet mellem børnehaven, skolen, og SFO/fritidshjemmet. Efter et kort resumé beskrives i 7 kapitler, hvorfor der er brug for brobygning mellem institutionerne, forskelle mellem børnehavens og skolens pædagogik, skoleparathed, og hvad forældrene kan gøre, børns og forældres forventninger til skolen samt et kapitel, hvor der gives et konkret eksempel på, hvordan brobygningen kan foregå - trin for trin. Bogens to sidste kapitler handler om samarbejdet mellem børnehaveklasse og SFO/fritidshjem samt overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse. Bagerst i bogen er der litteraturliste og præsentation af forfatterne. Layout er nærmest hæfteform med mange bordeaux/hvide fotos. Hvert kapitel markeres med en lodret billedfrise. Det er en dejlig letlæst "brugervejledning" med forklaring, som både lærere, pædagoger og forældre kan have glæde af at læse. Det er befriende (synes lektøren), at få så meget viden præsenteret så kort og klart og for en gang skyld uden tung teori. Bogen viser klart, at forfatterne er på hjemmebane, og deres mangeårige erfaring slår igennem. Anbefales varmt til alle børnehaver, skoler og også til folkebibliotekets forældrehylde.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 42 (2004)

af

af

Lise Buhr

Årg. 121, nr. 42 (2004)