Bøger / faglitteratur

Overlad det trygt til Bruxelles : debat om EU


Beskrivelse


Debatbog om EU, baseret på Messerschmidts og Kofoeds 110 blogindlæg bragt i Jyllands-Posten i perioden 2012 frem til valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2015

af

af

Kent Skov

d. 13. maj 2015

Kritisk debatbog om EU af den kendte danske DF-politiker i Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt og hans assistent Jannich Kofoed. De kritiserer med konkrete eksempler EU's tilskudspolitik og den angivelige svindel, der foregår med EU-midler. For EU-interesserede, journalister, politikere og andre debattører.

Den EU-kritiske debatbog er baseret på MM og JKs 110 blogindlæg bragt i Jyllands-Posten i perioden 2012 frem til valget til Europa-Parlamentet i 2014. Forfatterne beskriver 23 eksempler på fejlslagne projekter, støtteordninger eller direkte svindel med EU-midler. Sagerne spænder vidt, fra tilskud til etablering af infrastruktur, turistattraktioner m.m. på turistøen Madeira til langsommelige eller fejlslagne erhvervs-, vej- og kanalprojekter. Forfatterne ønsker at rejse en offentlig debat om, hvordan EU opkræver penge til projekter og støtteordninger, der kræver massiv konsulentbistand at søge og administrere af de enkelte medlemslande.

Bogen er erklæret kritisk i forhold til EU. De enkelte cases er beskrevet klart og ligefremt og er selvsagt svære at efterprøve af læseren. Bogen søger ikke at give en analyse af EU's økonomi eller kritisere det fælleseuropæiske projekt, men at vise eksempler på en usund forvaltningskultur.

Messerschmidt står også bag to lignende titler Intet over og intet ved siden af -Det er (ikke) sort/hvidt og Det er (ikke) sort/hvidtMesserschmidt står også bag to lignende titler Intet over og intet ved siden af - og .