Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

På afrikanske omveje


Beskrivelse


Forfatteren beskriver i en række dagbogsnotater en rejse, som hun og hendes mand foretager fra Europa til Sydafrika i bil. Om rejsen gennem afrikanske lande, om de mennesker de møder, om venlighed, tryghed og nysgerrighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2018

af

af

Sanne Caft

d. 1. okt. 2018

Til de eventyrlystne. En rejseberetning i dagbogsform om et dansk pars lange rejse gennem Europa og Afrika til rejsens endemål i Sydafrika.

Forfatteren beskriver i en strøm af korte og kortere dagbogsnotater hende og mandens rejse i bil fra Danmark til Sydafrika. Rejsen går bl.a. gennem en lang række afrikanske lande. Hun beskriver de mennesker, de møder. Den venlighed, de støder på. Deres overvejelser om tryghed og deres nysgerrighed overfor det fremmede.

Hvis læseren har rejselyst og udlængsel i hjertet, kan denne dagbog skubbe på motivationen til at bryde op og rejse ud. Forfatteren beskriver primært oplevelserne uden at føje store refleksioner på om samfundsforhold eller kulturforskelle. Forsiden er en Land Rover mod en blå himmel og sandet jord, og afspejler både de store vidder og det fremmede miljø, som beskrives. Bogen balancerer på grænsen til det private, men forfatterens begejstring for at viderebringe sine og mandens oplevelser, gør den mere almen.

Bogen føjer sig til rækken af personlige rejsebeskrivelser mere end til rækken af rejsebeskrivelser med journalistisk eller kultur- eller samfundspolitisk sigte. Af klassikere inden for genren kan nævnes Hjalte Tins og Nina Rasmussens mange bøger om rejser med familien.