Bøger / skønlitteratur til børn

På bondegården


Beskrivelse


Billedbog. Arthur og Mathilde besøger en bondegård. Her er de med både i stalden, på marken og i frugthaven. Da dagen er slut går de hjem med en stor pose frugt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2008

af

af

Ulla Møller

d. 19. sep. 2008

Fire farvestrålende faktabøger for de 3-5-årige hjemme eller i institutionen, hvor de vil være særdeles velegnede i forbindelse med emnearbejde. Bogen I rummet vil også interessere børn i indskolingen.

Den flamske forfatter og illustrator er især kendt for bøgerne om henholdsvis Nanna og Noa, men hun har også tidligere skrevet faktabøger for småbørn sidst Brandmanden og Tandlægen, 2008. I en rammefortælling møder læserne Arthur og Mathilde på opdagelse på bondegården, ved havet, i skoven og i rummet. Bøgerne er nærmest genialt konstrueret så der bliver plads til rigtig mange spændende informationer, fortalt så enkelt at også de yngste kan følge med. Højresiderne er dobbelte, hvilket faktisk giver to ekstra sider. Venstre- og højreside udgør en logisk sammenhæng, og når højresiden foldes ud er der en hel lille historie på dette "dobbeltopslag". Sidernes kraftige karton kan holde til mange gennemlæsninger. Illustrationerne er udført i tegnerens velkendte streg i gouacheteknik med klare farver og sort kontur.

Om livet på en bondegård findes mange titler for de yngste, senest den ligeledes flamske Annemie Berebrouckx' Anton på landet, 2008. De andre emner er ikke lige så godt dækket ind for de mindste med denne underholdende blanding af fiktion og fakta, men især er emnet rummet nyt til denne målgruppe.

Fire dejlige bøger der med blandingen af fakta og fiktion både oplyser og underholder, og som børnene selv kan gå på opdagelse i.



Informationer og udgaver