Bøger / faglitteratur

På! : den professionelle tv-vært


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2011

af

af

Jytte Bræmer

d. 12. okt. 2011

For journaliststuderende og journalister, der står overfor at skulle bestride et job som studievært for første gang.

Jobbet som studievært stiller ganske bestemte krav til såvel det journalistiske håndværk som til den personlige fremtræden. Forfatteren har erfaring fra praksis som studievært, men træner i dag andre i den svære kunst at være på. Hun inddeler studieværter i 4 kategorier: den seriøse, stemningsskaberen/entertaineren, formidleren og hyggefætteren. Efter nogle generelle råd, dykker hun ned i det vigtige forarbejde med manuskriptet, enten det er lavet af værten selv, eller det overtages fra andre. Kunsten at lave det perfekte interview, stille de gode spørgsmål, hører også med til den journalistiske del af jobbet. Dernæst følger en række anvisninger, der relaterer sig til den personlige fremtoning. Det er arbejdet med stemmen, den rette aflevering af teksten, kropssproget, at arbejde med teleprompter, at kunne håndtere pauser og tekniske fejl, at kunne tale ikke til, men "igennem" kameraet, så man kommer helt ind i folks stuer og virker vedkommende for alle. Bogen er klart og præcist formidlet og afsluttes med et lille leksikalt afsnit, hvor diverse relaterede fagudtryk forklares.

Der er ikke tidligere udkommet en decideret lærebog for studieværter som denne. I 2008 kom Studieværterne, hvor 5 kendte studieværter reflekterer over rollen som tv-vært, og hvad der for dem skaber godt fjernsyn.

Lille lærebog for kommende studieværter.