Karen Pirie efterforsker en gammel sag om voldtægt og mord, hvor der er kommet nye beviser frem. Samtidig er hun optaget af en sag fra 1994, hvor et fly med fire mennesker eksploderede. For læsere af britiske krimier.
Chefkriminalinspektør Karen Pirie befinder sig i en stor personlig krise, der gør at hun ikke kan sove om natten, men i stedet vandrer hvileløst rundt i gaderne om natten. Hun begraver sig i arbejdet med sagen om Tina MacDonald, der blev voldtaget og myrdet for 20 år siden. Politiet var dengang uden spor, men nu har DNA-undersøgelsen af en ung spritbillist vist, at gerningsmanden er en nær mandlig slægtning til ham. Men det er ikke lige til at finde frem til gerningsmanden. Mens Karen venter på juridiske forviklinger, bliver hun optaget af en anden sag om en eksplosion ombord på et lille fly. Der var en politiker ombord, og man troede på den tid, at der var tale om et terrorangreb, men Karen begynder at stikke næsen i sagen.
Det er en virkelig rørende krimi, og plottet er godt skruet sammen. Karen Pirie kryber mere og mere ind under huden på en. Der er mange tråde at holde styr på. Vi ser i højere grad fra Karens perspektiv end i nogle af de andre bøger i serien, og det klæder bogen. Karens møde med syriske flygtninge virker lidt afkoblet i løbet af bogen, men bliver bundet sammen med resten til sidst.
Det er fjerde bog i serien om Karen Pirie. Karen minder på nogle punkter om Ann Cleeves' Vera, der opererer på Shetland. Her er Sort som ravnen den første. Helen Fields bøger foregår også i Skotland.