I 1980 kunne Gudrun Laub tiltræde et job i Hjørring som landets første kvindelige vicepolitimester. I 1998 blev hun afskediget uden pension fra en tilsvarende stilling i Aalborg. Udnævnelsen af en kvinde til stillingen i Hjørring var en bevidst handling fra Justitsministeriets side, men der var megen skjult modstand i magthierarkiet og i særdeleshed hos hendes foresatte, politimesteren i Hjørring. Samarbejdet var fra starten elendigt, og GL søgte tilsyneladende ikke at undgå konfrontationer men markerede sig gerne med synspunkter på sine sagsområder over for offentligheden. Efter seks år går tingene i hårdknude og justitsministeriet forflytter hende til Ålborg, for kun fire år senere at gøre hendes gamle chef til politimester samme sted. Balladen kan nu fortsætte, og da Gudrun Laub nægter at lade sig tvangsforflytte endnu engang bliver hun afskediget. Gudrun Laub skriver velformuleret og velartikuleret om sit daglige arbejde som jurist i en mandsdomineret kultur. Den bitre og opslidende personstrid får en stor plads, og dele af fremstillingen kan virke privat, men anskueliggør også hvordan "systemet" med sin egen indre logik er i stand til at jorde afvigere og utilpassede personer, uanset hvor højt de er placeret i magthierarkiet.