Bøger / skønlitteratur til børn / roman

På opdagelse i Ægypten


Beskrivelse


To historier om to fattige drenge, Christian og Mahmoud, i Ægyptens hovedstad, Cairo. De bor i Cairos største slum by, Mokattan. I første del er de med skolen på tur til Sinai. I anden del er de med på sejltur på Nilen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 6. nov. 2012

To bøger der kan anvendes til højtlæsning for børn mellem 6 og 10 år, og til evt. selvlæsning fra 10 år. Slum, fattigdom og Ægypten er bogens hovedemner, sammen med affald og miljøproblemer i den 3. verden i en skønlitterær ramme.

De to bøger læses i bredformat og har sidestore illustrationer, sort/hvide. Det er stregtegninger i en lidt skitselignende stil. Der er 2 historier i hver bog, og hovedpersonerne er 2 fattige drenge, Christian og Mahmoud, i Ægyptens hovedstad, Cairo.De bor i slumbyen, Mokattan, og de lever af at samle og sortere affald. I første historie Skraldebørnene fra Mokattan er vi med dem i Cairo en tidlig morgen for at samle affald. De får også opfyldt et stort ønske; mulighed for at gå i skole. I den anden historie møder de en af Cairos moderne skraldemænd med skraldebil, og Christian og Mahmoud oplever nye ting i skolen. I På opdagelse i Ægypten er Christian og Mahmoud med skolen på tur til Sinai, hvor der bl.a. er en svømmekonkurrence, og i bogens anden historie er vi med på sejltur på Nilen. Historierne er joviale, men de vil kræve formidling for at blive "opdaget". Illustrator har lavet flere bøger for børn om at lære at tegne.

Jeg kender ikke noget som disse bøger.

To sympatiske bøger med joviale historier i en skønlitterær ramme, om to drenge i Ægypten, deres drømme om en bedre fremtid, skolegang og deres liv i Cairo med skrald, fattigdom. Bøgerne vil formodentlig kræve megen formidling.