Bøger / skønlitteratur / roman

På ruinerne af en glorværdig fremtid


Beskrivelse


Fabulerende fortælling, der i rummet mellem virkelighed og fantasi lader aktuelle temaer og personer udfolde sig i groteske scenarier, som spejler samfundet. Til læsere af syrede, samfundskommenterende (kunst)værker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2024

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 7. juni 2024

Fabulerende fortælling, der i rummet mellem virkelighed og fantasi lader aktuelle temaer og personer udfolde sig i groteske scenarier, som spejler samfundet. Til læsere af syrede, samfundskommenterende (kunst)værker.

Bogen tager udspring i forfatterens eget liv som mand, kunstner og indehaver af utallige skavanker. Navngivne personer som fx politikere og kunstnere optræder heri sammen med samfundsaktuelle begivenheder som coronatiden og minksagen, men udsat for forfatterens fantasier og forestillinger, hvilket bl.a. fører til en massakre ved et kunstarrangement på Charlottenborg og jagten på en tidsmaskine. Forfatteren er billedkunster, og dette er hans først bog, som ikke er blevet til som en del af en kunstudstilling. Bogen er illustreret af forfatteren.

Et syret, rablende og revsende værk, som hudfletter navngivne politikere og andre, som forfatteren - i hvert fald i tankerne - har set sig gal på. Der er fart over feltet og skarpe betragtninger, som både underholder og forarger. Forfatteren sparer ingen, heller ikke sig selv, når han udstiller selvoptagethed, kunstnerisk krukkeri og politisk magtmisbrug. Dog kan han formildes af det dybe suk fra en træt hund.

Den rablende, fabulerende og (selv)revsende stil fik mig til at tænke på Leif Panduros forfatterskab, som også nogle gange udstillede samfundets absurditeter. Talende og agerende dyr finder man også i Kaspar Colling Nielsens Det europæiske forår.