Bøger / skønlitteratur til børn / westerns

På vej mod Yellowstone


Beskrivelse


USA 1884. Familien Clayborn kommer til Yellowstone for at slå sig ned som nybyggere. Men den magtfulde kvæg-rancher Nathan Hatch og en mystisk hævner lægger op til kamp på liv og død.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 18. dec. 2018

På vej mod Yellowstone er en Western/spændingsroman af høj kvalitet. Familien Claybom har (1884) lige fået anvist deres jord i Montana, flugten er forbi. Flugten fra hvad? Hvad er det ifaderens fortid, der gør, at de hele tiden har måttet rejse? Men også her er der problemer. Ranchejer Hatch ønsker ingen fastboende, og hans cowboys elsker 'legen', provokationen og hævnen. Alleproblemer bliver løst. Bogens spændingskurve er støt stigende uden at forfalde til det letkøbte. Hvorfor vil faderen ikke røbe noget? Denne tavshed mellem far og søn kender vi også fra forfatterensHvor sporet ender. Bogen er uhyre spændende og velskrevet, og det store galleri af personer er ikke bare papfigurer, der danser rundt om hovedpersonerne. Det her er endnu et produkt af et godtforfatternavn. Selvlæsning fra 12-13 år. Velegnet til månedens bog i 6. og/eller 7. klasse. Og så kan man selv vælge, om det er tema- eller motivlæsning eller bare en god læseoplevelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tove Delica

d. 18. dec. 2018

Bogen er en rigtig Western-roman af den gode gamle slags, fra den gang mænd var mænd og kvinder græd. Hovedpersonen er en ung mand/dreng, Quinton, hvis familie får land ved Yellowstone flodenog nu skal forsøge at skabe sig en tilværelse der. De generes kraftigt af en ranger, der har brugt jorden til kvæg-græsning. Samtidig indhentes Quintons forældre af deres fortid i form af enhævngerrig mystisk mand. Dennes bror har Quintons far i sin tid som sherif dømt uskyldigt for mord. At manden så samtidig er Quintons far, gør det ikke lettere. Intrigen er indviklet, og oprullesunder spændende og dramatiske omstændigheder. Bogen er som Eglis øvrige bøger elementært spændende. Den er fortalt lige ud ad landevejen, og selv om den ikke er fri for floskler ogforudsigeligheder, er den tro mod genren. Børn - sikkert mest drenge mellem 11 og 15 år - bliver godt underholdt. Forsiden er i brunlige farver - som en gammel film. Den viser Quinton med denmystiske mand i baggrunden og passer fint tilbogens stemning og handling.


Jyllands-posten

d. 24. juni 1991

af

af

Ulrik T. Skafte

d. 24. juni 1991