Bøger / skønlitteratur / dramatik

Pålæg


Beskrivelse


Skuespil der består af 49 korte tekster, der kredser om alle variationer over temaet, mad. 4 roller (2 mænd, 2 kvinder). Varighed: Ca. 1 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2012

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 27. apr. 2012

For amatørscener der ønsker at tage noget andet end traditionelle stykker på programmet, eller som ønsker at eksperimentere med det sceniske udtryk. Her er også gode tekster at bruge ved auditions. Forestillingen varer ca. 1 time. Der er 2 damer, 2 herrer og 1 dekoration.

Skuespillet er ikke et traditionelt skuespil med en gennemført handling. Det består af 49 små dramatiske tekster, det alle kredser om og belyser vores forhold til mad. Vi elsker mad; men maden kan også være vores fjende. Gennem teksterne ser vi, i hvor høj grad vores kultur, familieliv, venskaber og tanker kredser om maden. Første tekst er en monolog, "Lad os lige få det på det rene", hvor en mand gennemgår selskabslivets etikette ved middage mhp. bordherrens pligter. Så gås der i gang: der spises, der laves mad, der tigges om mad, der pruttes, der slagtes, der forgives(?), der er sex, der suttes bolsjer, der fortælles om opkastninger, der er middagsborde med børn, der ikke vil spise af maden, der danses med knive, der tænkes over yndlingsretter. Hele forestillingen slutter af med "Tak for mad". Skuespillerne gestalter hele tiden forskellige nye roller. Derfor er der emnet til trods store variationer med en blanding af monologer, dialoger og ordløs teater kun med regibemærkninger. Brekling har en række skuespil bag sig, senest Slut, 2011.

Skuespillet kan i formen bedst sammenlignes med et sketchshow.

Teksterne er spændende og vækker eftertanke. En godbid for amatørscener med gode og varierede roller.



Informationer og udgaver