Bøger / faglitteratur

Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2011

af

af

Anny Skov Madsen

d. 26. aug. 2011

Bogens fokus på ligestilling lægger op til debat om de opnåede resultater, men ser også dilemmaerne for samfundet og kvinderne selv. Bogen er for alle, der interesserer sig for politik og samfundets udvikling. Interviews med en bred vifte af kendte personer betyder, at bogen kan formidles bredt.

Samtaler med otte kendte kvinder og to mænd fortæller om ligestillingen i Danmark, om status og resultater, men ikke mindst om de barrierer, regler, strukturer og vores kultur hindrer danske kvinder i at nå helt i top. Bogen tager konkret fat på karriere, familieliv, samfundsøkonomi, lovgivning, kriterier for bestyrelsesposter og selvfølgelig ikke mindst kvindernes egne dilemmaer og valg mellem familiehygge og spændende topstillinger. Kendte personer som Anne Dorte Michelsen, Sanne Neergaard, Nina Smith, Lone Kühlmann, Eva Boxenbaum og Asger Aamund giver deres holdninger og erfaringer videre. I faktabokse er der refereret til relevant statistik, undersøgelser og artikler. Små anekdoter imellem samtalerne gør stoffet levende og tilgængeligt. Anita Mac er lektor i organisation og ledelse på Roskilde Universitet og Anne-Mette Michaelsen er cand.polit. og journalist og direktør i Powerkvinderne.

Dorte Toft: Lykkelig i Nørdland, 2009 handler om kvinder, der gik imod strømmen.

En vedkommende og letlæselig bog om ligestillingens resultater og barrierer, der set ud fra markante kvinder og mænds faglighed og erfaringer giver spændende perspektiver og lægger op til nytænkning inden for området.


Jyllands-posten

d. 18. sep. 2011

af

af

Camilla-Dorthea Bundgaard

d. 18. sep. 2011