"Med Painting With lægger Animal Collective sig (...) op på siden af (...) Ariel Pink og føjer nye nuancer til nonsenspoppens store dadaistiske fællesmaleri. Alt fjoller og sprudler på Painting With. Ikke et eneste musikalsk eller lyrisk element har tænkt sig at give logisk mening. Intet har tænkt sig at lade sig fastholde. Og at begive sig ind i dette soniske maleri er som at bevæge sig rundt i en godartet, men samtidigt ekstremt udfordrende drøm, hvor alle genstande - uanset hvor solide de giver sig ud for at være - ender med at smutte imellem ens fingre ... Jeg [kunne] godt have lyst til, at Animal Collective laver en ny version af [psych-pop-mesterværket] Merriweather Post Pavilion. For det er sådan en plade, der kalder på mere. Men selvom jeg tvivler på, at jeg får en nær så tæt relation til Painting With, er jeg bandet taknemmelig for, at de tvinger mig ud på gyngende grund. Og at de dermed hjælper mig til at se på popmusikkens konventioner med nye forskruede øjne".