Bøger / faglitteratur

Palmer i haven


Beskrivelse


Kan det lade sig gøre at dyrke palmer i danske haver? Ja, det kan det og denne håndbog guider dig på vej med gode tips om arter og dyrkning. For haveentusiaster, der vil udvide planterepertoiret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 12. aug. 2022

Kan det lade sig gøre at dyrke palmer i danske haver? Ja, det kan det og denne håndbog guider dig på vej med gode tips om arter og dyrkning. For haveentusiaster, der vil udvide planterepertoiret.

De fleste danskere kender udelukkende palmer fra botaniske haver eller besøg under varmere himmelstrøg. Henrik Pedersen bog guider læserene til dyrkning af palmer i danske haver, med alt hvad det indebærer. Der er tale om en regulær håndbog til dyrkning af palmer på friland på danske breddegrader. Her behandles fx spiring, plantning og gødskning. Det er dog især beskyttelse mod vintervejret, der er en afgørende faktor for palmernes succes. Bogen fortæller også om eksotiske haver, forfatterenens egne strabadser med de følsomme palmer samt historien om Danmarks eneste forsøgsstation for palmer. Henrik Pedersen er palme-entusiast, geolog og haverådgiver.

En absolut grundig håndbog til en lidt mere kompliceret dyrkningsdisciplin i danske haver. Som læser får man en bred viden til at komme i gang med palmerne, samt en god portion baggrundsinformation til hyggelæsning. Fint formidlet stof, der vil hjælpe den rette læser på vej mod gode resultater.

Palmer i danske haver er stort set ubeskrevne i bogform. Eksotiske haveplanter i Danmark har et kort kapitel.